Nyheder

08/06 2015 kl. 14:43
Gospel når det er aller bedst
22/04 2015 kl. 12:50
Fem dage i Ridehuset med Aarhus 2017
Music Unites Europe var i hele sidste uge i flot selskab i Ridehuset i Aarhus. Sammen med omtrent 60 andre nytænkende projekter med støtte fra Aarhus 2017 fik projektet mulighed for at præsentere sig for godt 8.000 besøgende. Interessen for Danmarks Kærligste Festivals seneste internationale knopskydning var stor. Det er der overhovedet ingen grund til at lægge skjul på.

Projektleder og festivalchef Lasse Mortensen fortæller:
”Det var da fantastisk opmuntrende at opleve, at så mange mennesker, som vi ikke normalt er i kontakt med, er enige med os i, at Music Unites Europe og Sølund Musik Festival er på en vigtig mission for de mest sårbare handicappede i Kongeriget.”

Music Unites Europe nytænker så det basker

Lasse fortæller videre, at Music Unites Europes udsendte fik slået fast med syvtommersøm, hvor væsentligt og også nytænkende det er, at Music Unites Europe skaber rammerne for, at kunstnere med udviklingshæmning kan udvikle og udtrykke deres kunst internationalt.

”Sparring, undervisning og coaching af den musikalske X-faktor er en selvfølge for de fleste unge talentfulde musikere. Altså dem der ikke trækkes med et handicap. Det laver vores projekt radikalt om på. Det er nytænkning, så det basker. Og projektet er 100% på de handicappede musikeres vilkår.”

Lasse lægger ikke skjul på, at ugen havde et højdepunkt:
”Vi var i kontakt med rigtig mange interesserede besøgende – men særlig en gæsts engagement i vores mission, gjorde stort indtryk på mig. Karin Salling, enke efter Herman Salling, tog sig usædvanlig god tid til at lytte og forstå de særlige udfordringer, der følger med livet som musiker (og menneske) med udviklingshæmning. Det rørte mig ikke så lidt”, slutter Lasse.
27/03 2015 kl. 10:19
Vi vil gerne høre fra dig!
24/03 2015 kl. 12:30
Europæisk workshop i weekenden
13/03 2015 kl. 12:47
Så kom pengene fra 2017